tirsdag den 8. januar 2013

Sjælland august 2012

Anette fra Fru Pedersen have, har fortalt om den dejlige skurvogn, som de er ved at renovere. Det fik mig til at tænke på en dejlig tur, min mand og jeg var på her i sommers.
Jeg havde for en gang skyld:-) ladet mig lokke til at købe et haveblad, hvis man bandt sig for en periode fik man 2 biletter til udstillingen Garden Living Fair i Frederikborg Slotshave.
Nu havde vi jo biletterne og selvfølgelig skulle de bruges.
Vi tog afsted fredag eftermiddag og efter en forsinket færgetur fra Århus til Odden, ankom vi lidt sent til vores overnatnings sted.
Sikke et sted. Jeg havde i et andet haveblad læst en artikel om kunstneren Solveig Kjærulff i Rørvig. Hun har b and b i et lille udhus i forbindelse med sit hus. Desuden har hun en perle af en have, som man var velkommen til at gå rundt i, hun fulgte gerne med og fortalte.


Især gårdhaven er dejlig, helt lukket og sikken frodighed.
Vi spiste vores morgenmad på den overdækkede terrasse, dejlig med nybagt brød og hjemmelavet marmelade.


Selve haven var også dejlig.


Lørdag kørte vi så til Hillerød til udstillingen Garden Living Fair. En fin udstilling med rigtig mange ting og sager til haven. Bestemt et besøg værd, men jeg har desværre ikke nogle billeder derfra.
På vej mod vores næste overnatnings sted, kørte vi omkring Sonja og Jørn Dannesboe ved Burresøen.
Jeg har hørt Jørn holde foredrag og har et par af hans bøger. De har en hjemmeside og der kan man se at man bare skal ringe og høre om de er hjemme. Det var de så, og sikke da en gæstfrihed der var hos dem. De gik begge med rundt i haven og fortalte. Foran huset har de en masse stenbede, noget de begge går meget op i, og bag huset er den dejligste skovhave på en skråning ned til Burresøen.
Inden vi skulle videre fik vi noget koldt at drikke og kage, det var en af de bedste sommerdage den sommer. Jeg har heller ikke billeder fra deres have, men man kan se den på deres hjemmeside, søg bare på deres navne.
Det sidste sted vi skulle overnatte var hos Hanna, hun bor lidt længere nede langs Burresøen.
Hendes have vil jeg fortælle om senere.

11 kommentarer:

  1. Sikke dog en spændende tur I har fået ud af at være abonnent i et par måneder! Det lyder til at have været nogle gode oplevelser....spændende.
    Så venter jeg på fortsættelsen fra Hanna og hendes have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja ikke, jeg ved ikke rigtig med økonomien i det, men vi havde en skøn tur, så pyt.

      Slet
  2. Sikke et godt sted at overnatte,- det er noteret.Vi overvejede at tage til den pågældende udstilling,men opgav det.
    Vi havde få uger tidligere været på Frederiksborg slot sammen med nogle derboende venner.Det var primært for at se barokhaven,som jeg synes er helt enestående.
    Boede jeg i nærheden tror jeg det ville være målet for mange ture.
    Ser frem til jeres oplevelser i Hannas have.
    M.v.h.
    Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkeligt et godt sted, tåler bestemt en gentagelse.
      Vi fik slet ikke set haven, så måske er det et emne en anden gang. Jeg vil også gerne se haveselskabets have på Frederiksberg.

      Slet
  3. Det lyder som en dejlig b&b må jeg sige, men at besøge Sonja og Jørn Dannesboes have ville være det helt store hit hos mig. Jeg har læst hans bøger i forbindelse med opbygningen af min have.
    Jeg har kigget på hans hjemmeside en gang, måske skal jeg smutte forbi den igen.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig en god oplevelse, haven er dejlig, men især menneskene var dejlige at være sammen med, man følte sig virkelig velkommen

      Slet
  4. Dejlig tur, jeg ´samler´ på gode bed-and-breakfast. Håber jeg kan huske dette. Det ser hyggeligt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det var et dejligt sted. Hun er lidt svær at finde, har ikke set annoncer for hendes b and b på nettet.

      Slet
  5. Sikke en dejlig tur og billeder. Mon du skulle give dig til at arrangere små haveture, du har da virkelig sans for at finde de hyggelige og spændende steder :-)
    K.H. Anette fra Fru Pedersens have

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det er mere held end forstand:-)

      Slet
  6. Tak for de dejlige billeder.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet